søndag den 5. maj 2013

Krusegård lystfiskeri.



Ved Krusegård er der 3 søer, hvor det er muligt at fiske i. Fangstmulighederne er meget varierede. Den mest populære sø er ørredsøen, hvori der dagligt udsættes regnbueørreder.
Naturen i området er meget spændende og byder på et rigt dyreliv. Her er ugenerte solpletter med masser af plads til børnene, så glæd jer her til et uforstyrret sted med god plads til børnene.
Overalt er der borde, bænke og grillsteder, hvor I kan grille jeres medbragte kød eller de friskfangede fisk. Så her er det muligt at gøre fisketuren til en oplevelse for hele familien. Man skal bare huske at tage hensyn til naturen, så derfor er løsgående hunde ikke tilladt.
Der er parkeringspladser ved søerne, hvor der også er gode adgangsmuligheder for handikappede i kørestol.
Der er kun adgang for betalende fiskere, som så kan tage familien med.

Pris
3 timer         60 kr.
1 dag            90 kr.

Børn kan fiske til halv pris.
Der skal betales før fiskeriet påbegyndes.
Betalingen er selvbetjening som sker i grøn postkasse, ved indkørslen til selve gårdspladsen.
Søen er åben hver dag fra kl. 5 til kl. 22.
Dog lukket i perioden fra den 1/5 til den 1/5.

Endvidere tilbydes der også salg af orm. Og der er mulighed for at låne nogle primitive fiskestænger.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar